| Nyheder fra New Zealand - Februar 2000
Hej igen!
Sidste nyt fra hvad der sådan rør
sig i newzealænderne - i hvert fald dem lige her i nærheden - her i
starten af februar 2000.
Millennium
Her
ca. halvanden måned efter det store årtusindskifte - the Millennium! -
er vi her stadigvæk og i forbløffende god form. Vi havde jo alle gået
og forberedt os på, at alverdens hændelser ville ske som følge af
el-svigt og deraf vand-svigt, varm kaffe-svigt og toilet-svigt, (for nu
at nævne et par af de værst tænkelige hjemlige katastrofer). Vi var
også blevet godt forberedt på de mere professionelle svigt-situationer,
som computer-svigt - og dermed arbejdssvigt på de fleste
arbejdspladser, for vi kan da ikke forestille os at skulle undvære pc’eren
i mere end højst et par timer - lysregulerings-svigt, alarmsvigt osv.
osv.
Kiwierne havde fået ørerne tudet
fulde af formaninger om at være forberedt på det værste. Vi var
blevet grundigt opfordrede til at have Y2K kit parate indeholdende vand
og langtidsholdbar mad til mindst 3 dage, tæpper + varmt tøj, gas,
tændstikker, lommelygter og ekstra batterier. Opfordringerne blev hver
aften i december annonceret i små spots på tv af en lille
"kær" kakkelak, som skulle være Y2K symbolet. (efter kakkelakkens
udsagn har de små insekter set adskillige millenniums, og har derfor
erfaring med den slags!)
Foruden formaningerne fra det
offentlige om at være forberedte, var der pludselig også en hær af
hjælpsomme professionelle i computerbranchen, som kraftigt tilrådede
alle computerejere at få deres pc, i hvad form den så end var i,
testet for Y2K kompatibilitet - til den minimale pris af x antal
dollars. Jo der var helt klart nogen der midt i alle Y2K forberedelserne
tjente penge på sagen.
Og der var andre end computerbranchens
folk der var opfindsomme. Pludselig gik selve millenniumudtrykket hen og
blev lidt af et kvalitetslogo - eller rettere sagt sådan blev det
fremstillet. I de sidste måneder af 1999 blev det mere og mere brugt at
reklamere sin virksomhed/service med at "vi bringer dig (sikkert)
ind i det nye millennium" eller "X - en service du kan regne
med i det nye millennium". Og i mit lokale supermarked kunne man nu
ved køb af særligt udvalgte varer tjene millenniumsmønter, som på
bagsiden havde billedet af vigtige personligheder fra det forgangne
årtusind. Mønterne kunne man så samle i et millenniumshæfte, der
måtte betales for vel at mærke, og dermed få lidt af historien bag
berømthederne.
Så med al denne fokusering på det
store millenium var det med megen spænding og interesse vi så frem til
den sidste dag i 1999. Store arrangementer med berømte, dyre performere
fra både nær og fjern havde været planlagt i månedsvis, ikke mindst
pga., at vi jo hernede skulle først ind i det nye årtusind. Selvom
omtalen af disse arrangementer var stor, formåede det alligevel ikke at
få den almindelige kiwi til at rykke ud med de 5-600 dollars det ville
koste for entreen, så et efter et blev de store arrangementer aflyst
igen.
Og så oprandt den sidste dag i
december - supermarkeder og købmandsbutikker var så godt som tømte
for vand og brød, og batterier var ikke til at opstøve nogen steder.
Og det blev aften - en rigtig træls blæsende og regnfyldt aften, der
ikke var sommerlig på nogen måde - og klokken slog 12 midnat, og der
skete ... ingenting! Strømmen var der stadig og vandet og alt det
andet. Der var dømt antiklimax! Selvom mange var glade og lettede over
at alt fungerede som det skulle, var det alligevel også lidt skuffende
et eller andet sted.
Sommerferie
Nå,
al millenniumsvirvaret var snart glemt for nu blev det sommer igen og
ferietid for de fleste. Vi har allerede haft mange hede solskinsdage, og
for mange kiwier er ferien blevet tilbragt traditionen tro ved vandet.
Strand, sø eller å bare det er vand, hvor man kan nyde en eller anden
form for vandsport. Mange benytter lejligheden til at opfriske deres
færdigheder i at stå på vandski, jetski og andre aktionfyldte
aktiviteter. En lidt mere rolig vandaktivitet, vi har haft tættere inde
på livet, er lystfiskeri, som også nydes af mange kiwier.
Ørredfiskeri er en yndet sport for mange, og til forskel fra danske
forhold er det her den eneste måde man kan tilegne sig en frisk ørred.
De kan ikke købes hos fiskehandleren. Man må simpelthen ud med snøre,
fluer og fiskestangen selv og så ellers have tålmodighed og efter
sigende nogen teknik og snilde. Da lystfiskeri er et område jeg har
megen ringe erfaring med, vil jeg hellere henvise til nogen som har,
hvis nogen af læserne skulle få lyst til at høre mere om New Zealands
unikke ørredfiskeri, gode fiskesteder osv. Kig ind på http://www.destination-nz.com/valleyfishing/
Personligt har vi gennem venner i
Rotoruaområdet hørt om og oplevet meget af det naturskønne landskab
bestrøet med søer og åer, fulde af rigt fiskeliv. Så er man til
lystfiskeri eller måske bare til lange vandreture i smukke omgivelser,
er Rotoruaegnen helt sikkert et besøg værd. Email: valfish@ihug.co.nz.
(Og så har jeg slet ikke nævnt alle de andre turistattraktioner med et
eneste ord. Se selv andre steder.)
Ny regering med Labour ved roret
Ved valget i oktober sidste år blev
den borgerlige regering med National ved roret jo skiftet ud med en
"socialdemokratisk" regering. Den består af Labour i
koalition med Allience og så med det nye parti De Grønne i en
support-rolle. Labour skal have De Grønne med for at danne flertal, men
det fandt man først ud af efter en meget spændende valgnat, hvor
kampen var så lige mellem National/Act og Labour/Allience
koalitionerne, så det kom an på fintællingerne ude i de enkelte
valgområder. Og ikke nok med fintællingerne, nogle områder var der
så snævert et flertal, at den tabende kandidat forlangte stemmerne
skulle tælles om. Og det blev de så. Endelig var der jo også det
valgområde, hvor ikke nok med at taberen ville have omtælling - en af
stemmeboksene indeholdende nok stemmer til evt. at ændre resultatet var
forsvundet, så det blev til officiel politiundersøgelse mm.! Jo
valgtider er spændende tider.
Som sagt vandt Labour/Allience/De
grønne og da deres honeymoon nu er ovre, er det tid at se hvordan de
så klarer den. De fleste kiwier synes at være glade for og forventer
et skift i regeringens holdning, fremgangsmåde og især i prioritering
af hvor den finansielle støtte skal sættes ind. Den nye regering har
allerede startet ud med at skulle takle stærkt følelsesladede emner
såsom offentlige institutioners budgetter på deres egne ansattes
kurser (privatejede fly til lejligheden), golden handshakes til
fremtrædende TV-personligheder osv.
Den nye regeringsleder,
Labourforkvinden Helen Clark, synes at nyde almindelig respekt hos mange
kiwier. Hun har været fremtrædende i newzealandsk politik i mange år
(20-25), og giver indtrykket af masser af erfaring sammen med en stærk
sans for fair play.
Der
har været en del interesse og mange kommentarer om de nyeste på
regeringsscenen - de grønne. Partiet er co-ledet af et par meget
fornuftigt udseende folk med en nede-på-jorden holdning, Jeanette
Fitzsimon og Rod Donald. Dem kan de fleste vist godt lide udseendet af,
fordi de ser så naturlige ud. Der er derimod lidt mere snak om et par
af de andre grønne folk. Nandor Tanczos ser på trods af navnet meget
"kiwi" ud, der er dog lige hans meterlange rastahår! Så
stort og tykt så selv Bob Marleys manke her har sit overhår. Et af
nyhedsprogrammerne på tv spurgte tilfældige folk, hvad de synes om
hans look, og det var ca. fifty-fifty mellem dem, der mente håret var
en skændsel, man ikke kan have i sin regering, og dem som opfordrede at
man skulle jo bare se ind i hans øjne for at blive over bevist om at
han jo er en god fyr. Jo, det er første gang man har set rastahår i
den newzealandske regering, og som en komiker tilføjede: "He is
the first politician to enter the parliament wearing a joint."
(Hans jakkesæt var af hamp!) Nandor er selv tilhænger af indførelsen
af hamp og legaliseringen af marihuanadyrkning.
En af de grønnes mærkesager er, at
der bør være meget mere debat omkring (afskaffelse af) genetisk
modificeret fødevarer. Emnet har oppe for offentlig debat i nogen tid
nu, og der er megen forvirring om hvad der er "pillet ved"
genetisk og hvad der skulle være sikkert. Måske de grønne i deres ny
regeringssupportrolle kan hjælpe skabe lidt mere klarhed over emnet.
Nå, det må være nok politik, og nok fra mig, for
denne gang. Jeg må ud og se hvad den seneste forøgelse til familien -
2 sortbrogede kune-kune grise - har gang i, og nyde sommeren, da den
heldigvis har tænkt sig at præstere lidt varmt vejr i dag - selvom det
er weekend!
Hilsen Lene
|