Maoriernes legender om skabelsen i kort form
af Per Waaben Hansen
Maoriernes skabelsesberetning går ligesom sin kristne modpart gennem en række faser, som beskriver hvordan verden af i dag er opstået af ingenting. Samtidig sætter den også en række standarder for hvordan den nutidige maori lever sit liv.
Det hele starter med Te Kore ("tomheden"). Denne fase er delt op i flere underfaser, som alle har det tilfælles, at der er tomt, men tilstanden har potentiale. Dette kan sammenlignes med en kvindes livmoder når den er tom; den har potentiale for at skabe liv.
Efter Te Kore kommer Te Po ("natten"). Også denne fase består af underfaser, som kan sammenlignes med fosterets situation under en gravididtet: der sker noget, men intet kan ses. Papatuanuku ("Papa" - den kvindelige personificering af jorden) og Ranginui ("Rangi" - den mandlige personificering af himmelhvælvet) opstod i løbet af Te Po. Disse to væseners forhold resulterede i talrige børn, som levede i mørket mellem forældrene i deres omfavnelse. På et tidspunkt blev det for trangt for børnene, som efter lange diskussioner besluttede at skille deres forældre fra hinanden.
Da denne adskillelse skete gik Te Po over i Te Ao Marama ("en verden af lys"), og verden, bestående af Papa og Rangis børn, kunne begynde at udvikle sig. Papa og Rangis dybe forelskelse manifesterer sig dog stadig ved regnen, som er Rangis tårer over tabet af Papa, og tågen, som tilsvarende er Papas savn efter Rangi.
Papa og Rangis børn beskriver hvert deres aspekt af vores hverdag. De er menneskelige, men ikke mennesker. De vigtigste af dem er:
Urutengangana - den ældste, som i den sidste ende var den, der traf beslutningen om, at forældrene skulle adskilles. For stadig at kunne se sin far om natten har han sørget for stjernerne.
Tane Mahuta - skovens fader, som var den, der i praksis adskilte Rangi og Papa ved at skyde store pæle (træer) ind mellem dem. Tane Mahuta kendes under mange andre navne (alle begynder med Tane) pga. alle sine bedrifter. Han symboliserer alt, hvad der har med landet at gøre (også dyrene), og er derfor for maorierne den vigtigste af alle Rangi og Papas børn. Det hænger sammen med, at maorierne, i modsætning til alle andre befolkninger i Stillehavet, lever på en stor landmasse, og lever af jorden fremfor havet.
Tangaroa - symboliserer havet og alt hvad der kommer derfra, inkl. havdyrene.
Rongomatane - symboliserer alle planter, som kan dyrkes.
Haumiatiketike - symboliserer alle vilde planter.
Whiro - er problembarnet, som fremhæver sig selv ved at tilføje de andre skade. Han symboliserer derfor sygdom og uheld.
Ruaumoko - Papas ufødte søn, som stadig findes i hendes mave. Når han forsøger at komme ud forårsager det jordskælv.
Tawhirimatea - som blev så rasende over forældrenes adskillelse, at han besluttede sig for at slutte sig til faderen, som ellers var helt alene i himmelen. Han kom derfor til at symbolisere vinden. Med den hævnede han sig på sine brødre ved at suse gennem træerne (og ødelægge dem), blæse til dyrene, og skabe store bølger til skade for både havdyr og landet, som langsomt bliver ædt op.
Tumatauenga - symboliserer styrke, strategi og stædighed; alle de egenskaber, vi som mennesker gerne vil besidde. Han symboliserer derfor også mennesket i forholdet til sine brødre. Han var nemlig den eneste, som satte sig op mod Tawhirimateas ødelæggende storme. Mens de andre skjulte sig, eller blot lod stå til, rejste han sig hver gang og genskabte de ting, som stormen havde ødelagt. For at straffe sine brødre sagde han: "jeg vil spise jeres afkom" - og på den måde kom mennesket ved sin stædighed til at herske over planter og dyr. Madvarer regnes derfor af maorier for at være de laveste i hierakiet. Det manifesterer sig ved, at mad er bandlyst på hellige steder (tapu) og at det anses for meget taktløst at løfte et fad med madvarer henover en anden person. Det er også her, at årsagen til tidligere tiders kannibalisme blandt maorierne skal findes: at spise sine fjender var nemlig den optimale måde at ydmyge dem på.
Maoriernes grundlæggende forståelse af verden baserer sig på disse personer/fænomener, og man kan f.eks. opleve folk, som kan finde på at sige "Tawhirimatea (vinden) har travlt i dag" hvis det blæser.
Denne forklaring er baseret på et kursus i maoriernes traditioner og skikke ved Waikato University, og jeg er min lærer, Hotuera Barclay-Kerr meget taknemmelig for hans utroligt spændende beskrivelser af maoriernes mytologi.
|
Per Waaben Hansen har siden april 2003 boet i Hamilton, hvor han arbejder ved den tidligere statsejede forskningsinstitution AgResearch, som driver forskning for landbruget. Siden 2000 har han været webmaster for NewZealand.dk. |